Tiltrængt opvartning..

Motivation = Gone!

Det har været lidt stille her på bloggen på det sidste, jeg har haft en rigtig stresset periode i praktikken og herhjemme – alt var nyt og med høje krav, så dagene er smeltet sammen.

Jeg har jo skrevet tidligere at det her skulle være en motivation for mig, at holde min vægt, og at jeg derfor ville skrive og fortælle alle det gode, og opturene men også alt det dårlige og nedture. Så derfor bliver dette her ikke et indlæg med opskrifter og lyserøde fortællinger – for sådan ligger landet desværre ikke lige nu, men jeg ved af erfaring at det letter at få skrevet ting ned, eller sagt højt!

Min laveste vægt, siden min livsstilsændring var på 72,3 kg d. 3/12-2012, jeg havde et strålende humør, følte mig lækker, “slankere” end nogensinde og godt på vej til min drømme vægt. Og så kom juletiden, sammen med de dårlige undskyldninger!
Efter julen kom eksamen, og eksamens snacks og efter den ramte jeg desværre en re-eksamen som også betød frustrationer og flere snacks og min vægt er oppe på 78 kg!

Nu har jeg eksamen ude af hovedet, og julen er i hvert fald laaaangt væk – jeg har skåret min last med Pepsi max væk, spiser ikke rugbrød, hvidt brød, ris, pasta eller kartofler – hvilket jeg faktisk formår at undvære og undlade rigtig godt.
Det jeg døjer med lige nu er, kage, slik, chips og junk food  ! Jeg har stadig en kæmpe lyst  til at tabe mig, men jeg kommer ikke videre end at jeg synder og bliver i dårligt humør.

Det går faktisk rimeligt når jeg er i praktik, til morgenmad får jeg kærnemælk 0,5% med et par skiver æble i, til frokost salat og aftensmad herhjemme går så galt.
Jeg håber, håber, håber at vejret hjælper til at jeg kan lette rø*** lidt og få gang i det hele.

Hvis det er nogle af jer derude, som føler de kan hjælpe mig med at få min motivation frem igen, enten med egne oplevelser, erfaringer, andres erfaringer – you name it, jeg er åben og desperat for ALT så jeg kan komme af med 8 kilo og føle mig glad i min krop igen.

– Håber virkelig at hører fra nogle af jer
I kan også skrive til min mail – fedtfarvel@iller.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tiltrængt opvartning..