Sådan har jeg det virkelig. Selvom jeg bare har lagt i sengen og været ynkelig, så synes jeg virkelig den er gået hurtigt. Jeg er ved at være på benene igen, men er stadig ikke kommet igang med at løbe endnu. Hvilket virkelig irriterer mig, men når det går ondt alle steder kan man bare ikke. Men ved bare hvor hårdt det er at komme igang igen. Men som Nina skriver at hun har opnået FLOTTE resultater den første uge, jeg har også tabt 2 kg! Jeg ved godt det er snyd, og at man ikke må veje sig. Men det er så også det eneste jeg snyder med. Grunden til man ikke må veje sig er, efter eksperternes mening, at det her ikke er en kur der handler om at tabe sig. Men om at bliver sundere, en kur der vil ændre dine spisevaner for livet. Og jeg er faktisk begyndt at tro på dem, jeg føler ikke som sådan at jeg er på kur, kun når jeg har lyst til kage. Men når de her 30 dage er overstået, er det sådan noget jeg vil gøre plads til i mit liv. At jeg kan tage noget lækkert engang i mellem, men hele ideen med kød, fisk, æg og grønt. Jeg ELSKER det! Og det gør min krop også, føler jeg har mere overskud.

Som jeg skrev i mit sidste indlæg, har jeg været hos mine forældre hele weekenden. Det var faktisk ikke så slemt, altså kur-mæssigt. De havde skuffen fuld af chips og chokolade, som jeg har givet dem da jeg startede på kuren. Men var faktisk kun fristet til at tage noget en gang, men gjorde det selvfølgelig ikke 😉 Min mor var rigtig sød til at lave en masse lækkert salat, og så noget godt kød til. Så har bestemt ikke sultet i weekenden. Jeg har taget en smule billeder af min mad de sidste par dage, men må indrømme jeg er god til at glemme det.

Salat hos mine forældre, derudover kom der artiskokhjerter i. Det ELSKER jeg virkelig. Mums

Da jeg kom hjem søndag, havde jeg kun spist en banan til morgenmad, og mit blodsukker var derfor helt nede. Så skyndte mig at spise en stor lækker frokost.

Snacks! Nu skal jeg snart prøve at lave saltede mandler.

Min aftensmad søndag aften, råkost med rosiner og en STOR bøf (som min mor gav mig med hjem) Her har jeg altså spist det halve af bøffen.

I dag da jeg kom hjem fra studiet, var jeg simpelthen SÅ lækkersulten. Så i stedet for en Coca-Cola Zero (som jeg ikke har drukket siden torsdag!) lavede jeg et æg, pisket med kanel, kardemomme og vanilie stegt som en pandekage, og så banan og kanel over. Det var ikke som en pandekage (hvilket jeg havde håbet), men det smagte faktisk rigtig godt.

Jeg må sige jeg er meget positivt overrasket over den her kur, endelig en kur hvor man lynhurtigt ser resultater. Det er skønt 🙂

Lige en personlig status på hvordan jeg føler Whole30 går for mig. Jeg synes faktisk det går udemærket. Dog rigtig træls at jeg er blevet syg, og bare går herhjemme. For så synes jeg ekstra man fokuserer på mad (min appetit fejler intet selvom jeg er syg). Så synes ikke jeg laver andet end at spise hele dagen, og når jeg har spist tænker jeg på hvad jeg skal spise næste gang – Gud hvor er det belastende! Skal heldigvis hjem til mine forældre i weekenden, sammen med min bror, så der er lidt andet at lave, haha.
Min yndlings morgenmad er smootie, og selvom man ikke må komme yoghurt eller mælk i bliver de super gode! I morges var der frosne hindbær og blåbær, en banan, saft fra en halv citron og så ca. 3 dl vand. Jeg har altid en kande vand med lime i køleskabet. Det var en super smootie! Og så mætter det længe synes jeg. Til frokost spiste jeg rester fra vores aftensmad i går, og så en avokado, to tomater og en masse rejer. Så har jeg spist 2 (!) snacks i dag, først nogle nødder og en Coca Cola Zero (dem skal jeg altså stoppe med) og så senere et æble i tern med kanel på. Det var virkelig let og lækkert! Til aftensmad lavede jeg så andebryst, hvor jeg havde fjernet skindet, og så en hel frisk chili på sammen med saft fra en halv lime og så salt og peber. Så i ovnen i staniol i ca. 30 min. Og dertil råkost af hvidkål, gulerødder og rosiner! Så lækkert!

I dag har vi holdt hyggedag sammen. Lena er syg, og Nina passer. Selvom man er syg skal man holde sin kur, det eneste vi ikke kan undvære er vores PepsiMax. De første to dage har været hårde, og vi har begge manglet alt det vi ikke må spise. Men det bliver lettere når man er sammen om det, og kan muntre hinanden op og stoppe hinanden.

Her er lidt billeder af vores mad i dag 🙂

Vi fik æg og bacon til morgenmad, og ja. Man må GERNE spise bacon.

Til aftensmad lavede vi en flankesteak og en salat med avokado, tomat, rød peber og sorte oliven.

Mit vægttab er gået i stå, og jeg mangler et skub til at få tabt det sidste, så jeg kan nå mit endelige mål. Der er 12 kg igen. Jeg læste om en blogger, som havde været på Whole30-kuren, en 30 dages kur, hvor man skærer en del af kosten væk. Hun tabte over 8 kg på de 30 dage! Så den begynder jeg på, på mandag. For at kunne se om der sker noget, har jeg vejet og målt mig inden, samt taget billeder af mig selv i undertøj. Men kuren er ret simpel, og går ud på:

Du må spise: Kød, fisk, æg, masser af grøntsager, frugt, nødder, frø og olie. Samt man skal drikke 2 liter vand om dagen.

Du må ikke spise: Sukker, alkohol, tobak, hvede, brød, ris, pasta, kartofler, majs, bønner, ærter, peanuts, soya, tofu, mælkeprodukter, kaffe.

Derudover har jeg sat mig for at løbe 2-3 gange om ugen. Jeg løber 3-4 km hver gang, og skifter mellem at løbe udenfor og på løbebånd. Jeg er meget spændt på hvordan det kommer til at gå, men er meget motiveret og klar på at give det en chance. Selvom der er ting der bliver svære at undvære (alkohol, mælkeprodukter, kaffe ect.) Men det er jo også en del af udfordringen, at lære at undvære de ting man godt ved er usunde for kroppen. Man må ikke veje sig i de 30 dage, og det bliver nok også noget af en udfordring. Det er jo altid spændende om det går den rigtige vej.

Mit navn er Lena, jeg er 21 år og jeg kommer oprindeligt fra en lille by på Als. Men for knap 3 år siden flyttede jeg til Sønderborg. Jeg læser til sygeplejerske og er i gang med mit 3. år. Dette er en uddannelse jeg er utrolig glad for, hvor jeg føler jeg har fundet den rette hylde og et arbejde hvor jeg kan have mit hjerte med i det jeg laver. Jeg har altid været klassens store pige, og er blevet mobbet hele mit skolegang. Lige fra børnehave klassen til jeg startede i gymnasiet. Jeg begyndte rigtigt at tage på efter 3. klasse, og det fortsatte indtil 6. klasse. Jeg tjente penge ved at arbejde i skolekiosken, hvor der selvfølgelig også blev spist en del ekstra end madpakken, pengene brugte jeg så snart jeg fik dem på slik og søde sager. I 7. klasse skulle jeg til at tænke på at kunne passe min konfirmationskjole, og derfor tabte jeg mig en del. Jeg kunne få den kjole jeg ville have, endda i en størrelse mindre end nogle andre i klassen, og jeg var meget stolt. Men derefter gik vægten opad igen, og det blev bestemt ikke bedre da jeg kom på efterskole i 9. klasse. Det år på efterskole, var der ikke en dag uden chips, slik, kage eller flødeboller. Både det vi fik serveret på skolen og så det vi købte selv. På det ene år tog jeg 10 kg på. Da jeg så begyndte i 1.g mødte jeg min kæreste gennem 4 år. En flot, høj og slank fyr. Han havde aldrig skulle tænke på vægten, kun om den gik opad. Vi spiste fastfood, slik og chips næsten dagligt. Vi var ude og spise stortset hver uge. I mens vi var kærester tog jeg næsten 20 kg på. Min mor har flere gange prikket til mig angående min stigende vægt, men jeg har aldrig taget det til mig. Ikke engang når min læge sagde, at jeg skulle til at passe på, tog jeg det til mig. Men da min menstruation pludselig udeblev i knap et år, og jeg så blødte i et halvt år blev jeg nervøs. Jeg var hos min egen læge, og derefter hos en gynækolog. Jeg fik konstateret PCOS. PCOS er en sygdom hvor man enten har cyster på æggestokkene eller, som jeg havde, forstørrede æggeblærer (som er der hvor æggene dannes). Dette gør at man ikke så ofte har ægløsning, og derfor kan have meget svært ved at få børn. Der faldt bomben for mig – mit største ønske har altid været at få børn, og det skulle min overvægt ikke hindre mig i. Jeg vejede på det tidspunkt 95 kg. Jeg startede på Metformin, som er med til at øge vægttabt, samt jeg lagde min livstil om. Jeg begyndte at dyrtke motion, springe de søde sager over og spise grønt. Jeg har tabt knap 20 kg, og der er stadig et stykke vej til mit mål. Mit PCOS er næsten forsvundet, og jeg har lovet mig selv aldrig at blive så stor igen. Men nu venter den sidste kamp. Kampen for at ændre de sidste dårlige vaner, presse mig selv lidt mere og holde fast i min nye livsstil selvom alt andet går en i mod.

Når jeg ser billeder af mig selv fra da jeg var størst, ved jeg virkelig ikke hvordan jeg kunne lade det komme så vidt. Men er stolt over jeg er kommet så langt nu!